Byggeriet af huset Junia

Hornbæk, januar 2011

Måske kunne jeg have fundet et typehus til en billig penge, ligesom de fleste andre vælger, men det er ikke lige mig. Jeg falder heller ikke i svime i det lokale byggemarked over smarte plastikløsninger til gør-det-selv folket. Jeg foretrækker en gammel hårdt brændt mursten, et stykke smukt træ, håndværk og knofedt.

Mit valg af hus skulle udtænkes fra bunden, og hvad det ville ende med var ikke givet på forhånd.

 

Har det været dyrt? Ja!

 

Valg af hus

Egentlig drømte jeg om at bygge et smukt, norsk træhus. Men da jeg skulle bygge midt i et gammelt fiskerleje, der heldigvis er omfattet af en lang række miljøbevarende restriktioner med hensyn til udseende og materialer, var et træhus helt udelukket.

 

Arkitekt Rolf Jakobsen skulle tegne mit hus. Selvom jeg altid har ønsket. at Rolf skulle tegne, hvis jeg skulle bygge, forstår jeg først nu bredden af den ekspertise, en arkitekt har. Mit hus er praktisk og æstetisk på en måde, som jeg sætter mere og mere pris på for hver dag, der går. Derudover har arkitekten selvfølgelig leveret de uundværlige tegninger, detalje- og materialebeskrivelser, som er blevet anvendt gennem hele projektet.

 

Når det endte med et halmhus, var det for at få et træhus indvendigt og stadig leve op til områdets krav om en pudset facade udvendigt. Ja, og så for at få et formidabelt indeklima, en god lydisolering og akustik og et materialeforbrug, jeg kunne stå inde for.

 

Materialer

Mine meninger om huse, byggemetoder, materialer og håndværk var og er stadig mange. Der var slet ikke tvivl om, at skulle jeg bygge et hus, så skulle godt håndværk og høj materialekvalitet være første prioritet.

Min baggrund er præget af mange års interesse for gamle, bevaringsværdige huse, hvor gammelt ofte er mere værd end nyt. Jeg kan bruge mange dage på at reparere et 100 år gammelt vindue i stedet for at købe nyt.

Min kritiske holdning til byggematerialer kommer fra, at jeg selv har haft fingrene i en del gamle huse og lejligheder gennem tiden. Jeg ved ikke noget værre end dårligt indeklima, udblødte spånplader i et køkken, gammelt Rockwool eller lugten af plastikmaling.

 

Forberedelser

Jeg skulle ikke bygge huset selv, men finde erfarne håndværkere og helst lokale, som kunne bygge for mig. Tidligt i processen fik jeg kontakt med en lokal erfaren ingeniør og byggerådgiver, der rådgav mig før og under byggeriet efter behov.

Det faldt mig ikke ind at finde en total entreprenør til projektet, nok mest fordi jeg selv ville vælge hver eneste håndværker og naivt troede, at det kunne lade sig gøre, også selvom alle frarådede det.

Arkitektens netværk hjalp mig med at få gode råd om materialer, metoder og erfarne folk. Efter en del overtalelse lykkedes det også at få en aftale med en halmbygger, som heldigvis påtog sig et stort ansvar for hele projektet. Udfordringen var at få de lokale håndværkere til at forstå de materialer og metoder, som var valgt.

 

En del detaljer blev drøftet med arkitekt, ingeniør, halmbygger, tømrer og ovnbygger, inden arkitekten færdiggjorde alle tegninger og arbejds- og materialebeskrivelser. Byggeansøgningen blev sendt af sted med bankende hjerte, men med alle rapporter: varmetabsberegning, statisk beregning, tegninger og beskrivelser, som kræves efter nyeste byggelov.

Helsingør kommune havde en stor pukkel af byggesager, så der gik 9 måneder før byggetilladelsen kom. I ventetiden fik jeg indhentet tilbud fra de lokale håndværkere. Der blev givet fast tilbud på alle fagentrepriser på nær halmvæggene, som jeg fik en overslagspris på.

 

Byggeproces

Fra starten af byggeriet fik jeg lov at gå ned i tid på mit arbejde, og jeg havde derfor fri én dag om ugen i hele byggeperioden. Den blev flittigt brugt til byggemøder o.lign. Jeg boede selv i skurvogn på byggepladsen og startede hver morgen med en snak med håndværkerne og fulgte godt med i alt, hvad der foregik.

Alle håndværkerne havde respekt for projektet. Måske var det årsagen til den gode ånd, der herskede på byggepladsen. De var gode til at hjælpe hinanden og mig, og jeg tør ikke tænke på, hvordan det var gået, hvis jeg ikke havde haft en meget erfaren murersvend på projektet. Jeg er også taknemmelig for, at den gamle have ikke blev helt ødelagt.

 

Selvom meget var beskrevet i arkitektens materiale, både de overordnede linjer og en del detaljer, så var der uendelig mange håndværksmæssige detaljer, der skulle findes løsninger til undervejs.

Halmbyggeren påtog sig en stor opgave ved at tage ansvar for konstruktionen af ydervæggene og fik megen respekt fra de andre håndværkere.

 

Mine materialekrav ligger fjernt fra en traditionel håndværkers valg. Nogle gange måtte jeg gå på kompromis og andre gange være hysterisk og holde fast i mine krav. Gips, plast, aluminiumsskinner, spånplader og fugeskum var bandlyst. Gipsen kunne jeg ikke slippe helt for, og plasten blev begrænset til to lag under gulvet.

Mureren var åben for at pudse med ler og endte med at påtage sig al håndpudsearbejdet og deltog også i afretning af sprøjtepudsning udvendigt.